Rom – historiske, kulturelle og kulinariske oplevelser

Ans Rejser

Rom er Italiens hovedstad, og en hovedstad er det afgjort også, med alt hvad det må indebære. Rom er nemlig en af de mest alsidige byer i verden, som rummer alt hvad hjerte må begærer af historiske, kulturelle og sanselige oplevelser og derfor en populær destination hos Ans Rejser. Det er en by for romantikere, kunst- og kulturelskere, og måske mest af alt; en by for livsnydere. Det er også en by, hvor fortiden og fremtiden lever harmonisk med hinanden, i et sammenspil mellem historiske elementer og nutidig mode, kunst, by-og natteliv.

Derfor er det også en af de mest populære rejsedestinationer i hele verden.

Et hav af historiske vidundere

Colosseum - Ans RejserRom er utroligt rig på historie, og det er et element, der drager mange mod den charmerende og smukke by. Du finder næppe en by, hvor flere historiske vidundere er samlet det samme sted. Det er samtidig også en af de få større europæiske byer, som klarede sig gennem anden verdenskrig forholdsvis uskadt. Derfor bærer store dele af arkitekturen i byen stadig præg af renæssance og barok, hvilket gør en gåtur gennem gaderne endnu mere spændende og magisk. Rom huser alt fra Forum Romanum, til Pantheon, Vatikanet, og det storslåede Colosseum. Det er blot et par nævneværdige fra den ellers uendelige liste over historiske attraktioner, der er at finde i Rom. Det kan være svært at nå det hele, og overhovedet finde ud af, hvor man skal starte, og hvor man skal slutte. Men på vores rejse til Rom – Den evige stad, sørger vi for, at du får mulighed for at nå at se alt det bedste og vigtigste, som byen har at byde på. Særligt Colosseum er en af de ting, man bare må se, når man er i Rom. Colosseum er et amfiteater, der blev bygget imellem år 70-76 under Kejser Vespasians styre, og blev færdiggjort og åbnet i år 80. Som navnet også antyder, er Colosseum et kolossalt bygningsværk. Det er særligt kendt for at huse de blodige og dramatiske gladiatorkampe, der fandt sted i det romerske rige igennem flere århundreder, hvor massevis af mænd døde som underholdning for masserne.

Vatikanet og Peters-kirken – et helligt centrum

Vatikanet - Ans RejserMan kan næsten ikke tale om Rom uden at nævne Vatikanet og Peters kirken. Folk fra hele verden strømmer hver dag til Rom med ønsket om at se og opleve de hellige bygninger, der er centrum for den katolske kirke i hele verden. Den guddommelige kirke er et syn helt for sig selv, marveløst dekoreret både udvendigt og indvendigt, hvor Michelangelo’s enorme kuppel tager form. Om man er religiøs eller ej, er det en oplevelse, der tager pusten fra en. Så smukt og så overdådigt. Når man skal ind i Vatikanet, skal man lige være opmærksom på at have lange ærmer og bukser på, eller have noget med til at dække med, da man kan blive afvist, hvis man har bare arme og ben.

Sansernes by

Peterskirken - Ans RejserDen italienske kultur er kendt for at være meget sanselig og som Italiens hovedstad, er Rom indbegrebet af dette. Det kan være er alt fra følelsen af en mørkeorange sol, der kysser dine kinder, til duften af frisk basilikum og god rødvin, smagen af autentisk pizza og håndlavet pasta og ikke mindst lyden af en levende by med sød musik i baggrunden. Rom er simpelthen bare sansernes by, og det mærkes også, så snart man træder ud i den herlige stemning. På vores rejse til Rom, vil du både kunne opleve de byens livlige gader, men også de mere rolige og bedårende områder. Rom har nemlig det hele. Der er fyldt med hyggelige cafeer og restauranter, hvilket du også vil opleve på vores udflugter, hvor vi blandt andet kommer forbi pladsen Piazza Navona, hvor italienerne selv nyder deres frokost, kaffe eller et glas vin med venner og familie. Så slå dig ned med en afslappende drink i solen, og lad idyllen tage over, mens du føler, smager, dufter og lytter til byen.

Relaterede nyheder