Tag med på en tidsrejse langs Rhinen

Ans Rejser

Denne tur, som Ans Rejser arrangerer, tager dig med til et af de smukkeste områder i Europa, alt imens du bliver transporteret på en af kontinentets livsnerver. Her får du mulighed for at se de smukkeste domkirker og gå i de snævre gader i flere timer ad gangen.

Frankrigs europæiske perle summer af liv

StrasbourgStrasbourg er velkendt som det ene af to sæder for Europa-Parlamentet, men byen er ikke kun præget af sin status som delt europæisk hovedby. Du kan blandt andet besøge den gamle bydel Petit France, hvor du blandt andet finder byens storslåede katedral, der bestemt er et besøg værd. Katedralen, som i over fire århundreder havde titlen som verdens højeste bygning, giver dig et rigtig flot overblik over hele byen, hvor du kan se, så langt øjet rækker. Derudover finder du også charmende små franske gader, der på ganske elegant vis sniger sig vej igennem byen.

Det emmer af historie i Mainz’ gader

flodkrydstogt på RhinenTuren op langs Rhinen byder på det smukkeste landskab, og hvilket bedre sted at gå i land end den nydelige tyske domkirkeby Mainz. Byens meget berømte domkirke har i over 1.000 år været byens absolutte vartegn. Mainz’ historie er meget rig, hvilket også kommer til udtryk i form af en de mest kendte bysbørns opfindelser: Trykkerkunsten. Kunstformen, der revolutionerede, hvordan vi mennesker massekommunikerer informationer. Det var således den tyske guldsmed Johann Gutenberg, der bliver anset som værende opfinderen af trykkerkunsten. Du får rig mulighed for at få det store overblik over hans liv på det smukke Gutenberg Museum, hvor hans to originale bibler desuden er udstillede.

Nyd den rene idyl

Det Tyske HjørneTuren op ad Rhinen er kendetegnet ved det fagre landskab, du kan opleve, alt imens du nyder turen på floden. Her finder du området, Mittelrhein, hvor floden på allerflotteste vis skærer sig vej igennem bjergene. Du støder på de mest spektakulære ruiner og smukkeste landsbyer i denne region, hvilket også har været medvirkende til at området blev optaget på UNESCOs Verdensarvsliste i 2002. Herefter kan du gå i land i den smukke by Koblenz og vandre igennem byen til Deutsches Eck, som er stedet, hvor floderne Mosel og Rhinen mødes. Det er en helt utrolig oplevelse, hvor du i mållåshed betragter den smukke tyske natur.

Chochem sender nerverne i ro

CochemLangs floden Mosel ligger den idylliske landsby Chochem. Byen, der er bygget op omkring det bakkede landskab, som floden løber igennem, har, på trods af sin størrelse, en meget lang og stolt historie. Du kan nærmest mærke, hvordan bylivet har været stort set uforandret igennem de sidste 1.000 år, hvor roen har hersket. Området er meget kendt for sin vinproduktion, der samler hele den omkringlæggende delstat. Hver by i dette område har sin egen vinfestival. Der er selvfølgelig rig mulighed for vinsmagning, men det som området især er kendt for, er den famøse blanding mellem vin og danskvand, som går under navnet Schorle.

Hjertet banker lidt hurtigere i Køln

KölnEt sted, der skal ses på rejsen, er den pulserende tyske storby Køln. Her møder det gamle Tyskland med byens storslåede domkirke som centralfigur, det nye Tyskland med det pulserende kulturliv. Det er en sportsby med et kæmpestort ”S” og selvom byens meget kendte fodboldhold FC Köln har haft svingende resultater, er der normalvis fyldt på stadion og altid garanti for god stemning. Derudover er byen også naturlig billedsmuk, og en gåtur langs med Rhinpromenaden i solnedgangens skær er et minde, der printer sig ind i hukommelsen i lang tid.